Gør det du er bedst til og hav fokus på det

Vores filosofi er at man skal gøre det som man er bedst til og have et konstant fokus på dette. Ingen slinger i valsen når det kommer til kerneydelser / produkter og forretningstilgang. På den måde skabes det bedste fundament for høj indtjening. Det kan virke simpelt, men det er opskriften på en sund forretning. 

 

Det samme gælder når det kommer til de opgaver, som skaber værdi for din virksomhed. Som ejerleder vil man naturligt have et stort ansvar og en finger med i mange beslutninger. Men det hæmmer ofte væksten og fjerner fokus fra de reelle målsætninger og ambitioner.  Og endnu værre – det fjerner fokus fra bundlinjen.

 

Vi ved hvordan vækst og bundlinje går hånd i hånd. Vi gør det hvert år.

Gazelle prisen 2020 og 2021

Gaudium modtog en Gazelle i 2020 og i 2021. 

 

Vores vej til Gazelle prisen er via hårdt arbejde og en grundig forståelse for vores virksomheds forretningsgrundlag. Vi kender vores tal, hvor vi er gode, samt hvor vi kan blive bedre. Vi anvender systemer til at overvåge vores succeskriterier og vi har dagligt fokus på de økonomiske nøgletal. På den måde glider intet ud af vores hænder og når vi investerer større beløb, så er det ud fra et rationale om, at investeringen vil skabe værdi for virksomheden. Vi oplever ofte ejerledere, som har mistet overblikket og derfor hverken opnår virksomhedens fulde potentiale økonomisk og trivselsmæssigt.  Det vil resultere i, at man bruger mange penge på at slukke ildebrande.

 

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.